Antallet af danskere, som får nye knæ, bliver ved med at stige, men en voksende del af patienterne får modsat tidligere ikke hele knæet udskiftet. Danmark er internationalt førende i at anvende delproteser, som blandt andet har den fordel, at patienterne hurtigere kommer på benene.
Ortopædkirurgerne har travlt med at udskifte knæ. Tallet for de såkaldte knæalloplastikker stiger og stiger. Nye tal sætter igen rekord: 14.878 operationer af nye knæ i 2023 (fra 1. april 2023 til 31. marts 2024). 12.775 i samme periode i 2022.
- Jeg vil gerne understrege, at stigningen ikke er udtryk for, at vi opererer patienter i dag, som vi ikke opererede tidligere. Udviklingen skal ses i lyset af den demografiske udvikling med langt flere ældre – ikke mindst aktive ældre, men også et fortsat efterslæb efter år med delvis Covid-19-nedlukning og strejke, pointerer professor Martin Lindberg-Larsen, formand for Dansk Knæalloplastik Register i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).
Men der er så sandelig også innovation på knæområdet. På operationsstuerne er kirurgerne i stigende grad begyndt kun at udskifte dele af knæet - den del af knæet, som er ramt af slidgigt.
I 2023 fik 30 procent af alle danske knæalloplastik-patienter en delprotese. For fem år siden var andelen på 19 procent, og det er ifølge Martin Lindberg-Larsen en rigtig god udvikling for patienterne:
- Det er en mere skånsom operation, flere patienter kommer hjem på dagen og genoptræningsforløbet er lettere med færre smerter.
Færre genindlæggelser og hurtigere hjem
OUH - Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus, hvor Martin Lindberg-Larsen er professor i ortopædkirurgi, er et af de hospitaler, hvor kirurgerne er flittigst til at anvende delproteser. Her får 44 procent af alle knæalloplastik-patienter delproteser.
Martin Lindberg-Larsen peger på forskningslitteratur, som viser, at brugen af delproteser er forbundet med reduceret morbiditet, færre genindlæggelser og bedre patientrapporterede oplysninger: Patienterne svarer selv, at de oplever bedre knæfunktion og er mere tilfredse efter operation.
Og data fra årsrapporten i Dansk Knæalloplastik Register dokumenterer, at færre patienter bliver genindlagt efter operation med delprotese.
Af de patienter, som får indsat et helt nyt knæ, bliver 2,9 procent senest 30 dage efter genindlagt i mindst 2 dage. Kigger man på patienterne med delprotese er andelen af genindlæggelser på 1,7 procent.
Derudover kommer patienterne hurtigere hjem efter operation. Ved helprotese er indlæggelsestiden 1,1 overnatning. Ved delprotese er indlæggelsestiden 0,7.
Samtidig peger Martin Lindberg-Larsen på forskningssamarbejdet Center for Fast-Track – Hip & Knee Replacement, hvor man har indsamlet patientrapporterede data:
- Ud fra patienternes egne svar, kan vi se, at knæfunktion og tilfredshed er højere hos patienter med delprotese. Der er ikke kæmpe forskelle, total knæalloplastik er også en god behandling. Men data tyder på, at det er lettere at komme sig efter en operation med delprotese. Det er også vist i flere tidligere studier blandt andet fra Hvidovre Hospital, hvor man gennem flere år har udført en stor andel delproteser.
Halvdelen af patienterne
Men det er bestemt ikke alle patienter, som bør tilbydes en operation med delproteser i stedet for et helt nyt knæ.
- Forskningen viser, at en delprotese er den bedste behandling for patienter med en bestemt type slidgigt, som sidder på indersiden af knæet.
Martin Lindberg-Larsen peger på, at studier viser, at op mod 50 procent af patienterne netop har den type slidgigt. Samtidig understreger han, at en delprotese er den blivende protese for patienter for den type slidgigt:
- Ortopædkirurger fra Oxford University Hospital har udviklet en algoritme for, hvornår vi kan anvende delprotese. Den følger vi slavisk. Hvis kriteriet er opfyldt tilbydes delprotese, hvis det ikke er opfyldt, tilbydes helprotese, siger Martin Lindberg-Larsen.
Delproteser havnet i dilemma
Grunden til, at det har været et langt og sejt træk at få udbredt brugen af delproteser til de rigtige patienter er, at delproteserne har været forbundet med flere revisioner; Altså at flere af patienterne skulle tilbage på operationsbordet for at få udskiftet hele eller dele af implantatet.
Anvendelsen af delproteser har været ramt af et vaskeægte dilemma: Delproteser har haft flere revisioner, men er grunden til flere revisioner, at kirurgerne udfører for få operationer? På hospitalerne har man omvendt ikke ønsket at skrue op for delprotese-operationerne på grund af flere revisioner.
- I databasens styregruppe har vi i flere år peget på, at afdelingerne som minimum bør udføre 20 procent operationer med delproteser for at opnå gode resultater. Operationen kræver rutine, understreger Martin Lindberg-Larsen:
- På OUH har vi besluttet, at når vi uddanner nye kirurger, skal de fra start både lære at indoperere delprotese og helprotese. Tidligere lærte kirurgerne først at håndtere helprotese, og den vægtning betød måske, at man opererede nogen med helprotese, som kunne nøjes med den mere skånsomme delprotese-operation.
Og for første gang viser data fra årsrapporten 2023, at næsten alle afdelinger, som udfører knæalloplastikker, har en andel af delproteser på over 20 procent. Samtidig nærmer revisionsraterne for helprotese og delprotese sig hinanden.
Andelen af patienter, som efter indsættelse af delproteser blev reopereret indenfor fem år, er i 2023 5,8 procent, for to år siden var det 8,1 procent.
I 2023 var revisionsraten for helprotese efter fem år på 4 procent, altså en forskel på 1,8 procentpoint.
- Databasen har været ekstrem vigtig i denne her proces, fordi kirurgerne måske ikke har troet, at man kunne øge andelen af delproteser og samtidig få bedre resultater. Det er jo netop frygten for at øge revisionsraten, som har gjort at kirurgerne har lavet for få operationer – og når man laver få, bliver kvaliteten dårligere. Det har vi dokumenteret med data fra Dansk Knæalloplastik Register, pointerer Martin Lindberg-Larsen.
