Der tilføjes endnu en kode for screening for delirium. Koder for mobilisering ensrettes yderligere, og der tilføjes yderligere en akutenhed til databasen.

Indikator om screening for delirium
Screeningsredskabet Short Confusion Assessment (Short CAM) er efter ønske fra flere afdelinger nu føjet til databasen som gyldigt valideret redskab. En ny Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS) kode træder dermed i kraft pr. 1. oktober 2024, hvormed dokumentation af ’screening for delirium’ ved Short CAM, og indberetning kan klares i én arbejdsgang som ved de øvrige redskaber.

Indikator om mobilisering
Det præciseres, at både mobiliseringskoder fra Dansk Tværfagligt register for Hoftenære Lårbensbrud og Akut Kirurgi database er gældende i Dansk Kvalitetsdatabase for Ældre med Skrøbelighed (DANFRAIL). Tastefejl (indikator 3b) er nu rettet, så der i stedet for ”anvendes CAS” står ”kan anvende CAS”.   

Omfattede afdelinger
Efter aftale med Region Syddanmark inkluderes SHS Medicinsk Modtagelse (Sønderborg) i DANFRAIL. Som udgangspunkt inkluderer DANFRAIL på nuværende tidspunkt afdelinger, der defineres/ser sig selv som akutafdeling, og som udtrykker ønske for at være med i databasen.  

Du kan finde den opdaterede dataindberetningsvejledning her.

Kontakt databasens kontaktperson, Mathilde Pedersen på mathpd@rkkp.dk, eller hospitalets RKKP-kontaktperson, hvis du har spørgsmål