Databasens formål er at monitorere og forbedre kvaliteten af udredning, diagnosticering, behandling og rehabiliteringen til mennesker med Parkinsons sygdom.

Baggrund

Dansk Parkinson Kvalitetsdatabase er ny landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram.

Databasen er initieret af en gruppe fra det tværfaglige, tværsektorielle faglige miljø omkring Parkinsons sygdom og Parkinsonforeningen, og prioriteret af bestyrelsen i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram i foråret 2023.

En styregruppe bestående af repræsentanter fra forskellige aktører i parkinson–patientforløbet og et team fra Videncenteret i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram har siden sommer 2023 arbejdet med etablering af databasen.

Indhold i databasen har været i høring blandt samarbejdspartnere og interessenter i efteråret 2024. Efterfølgende har styregruppen gennemgået alle høringssvar. Høringsmateriale og -svar samt styregruppens tilbagemelding på høringssvar er samlet i en høringsrapport.

Der er afholdt informationsmøde om implementering af databasen den 21. oktober 2024. Se præsentationer fra mødet.

Relevante aktører i patientforløbet gradvis bliver inkluderet:

1) Inklusion af offentlige hospitaler i november 2024
2) Inklusion af praktiserende speciallæger i neurologi i løbet af 2025
3) Inklusion af kommuner og praktiserende fysioterapeuter forventelig indenfor 2-3 år

Styregruppen

Formandskab

Tove Henriksen
Overlæge
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler

Trine Hørmann Thomsen
Sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d.
Glostrup Hospital

Se oversigt over medlemmer