Der er sket følgende ændringer i indikator 6 og flere supplerende indikatorer:
Indikator 6: Modtagne patienter der har udfyldt EORTC screeningsskema 2:
Som varslet i årsrapport 2022, er der fastsat en standard på 75% percentilen i årsrapport 2023. 75% percentilen svarer til at >=40% skal have udfyldt EORTC-skemaet 1-4 uger efter start af specialiseret palliativ indsats.
I årsrapport 2023 er det blevet et inklusionskrav i indikatorberegningen, at patienten skal have været tilknyttet den palliative enhed minimum en uge. Det skyldes, at EORTC-skemaet tidligst udfyldes en uge efter start af palliativ indsats. Grunden til, at det først er blevet et inklusionskrav i årsrapport 2023 er, at slutdato på de palliative forløb ikke tidligere har været en del af databasen. Dette har også været efterspurgt fra de regionale kvalitetsafdelinger.
Supplerende indikatorer for symptomudvikling i de første uger af specialiseret palliativ indsats:
Disse 11 supplerende indikatorer, som dækker over lindring/forbedring i forskellige symptomer og problemer efter start af specialiseret palliativ indsats, fremgår nu af LIS.
I de regionale LIS er det nu muligt for de specialiserede palliative enheder at tilgå enhedens egen patientantal. Indikatorerne opgøres aktuelt på regionsniveau i årsrapporten. Meld gerne til databasens kontaktperson, hvis der er spørgsmål til opgørelserne.
Offentligt sygehusansatte: Via regionale LIS-systemer.
Hospicer: der er aktuelt en løsning under etablering. Det er således først muligt at tilgå indikatorerne, når denne løsning er på plads.
Kontakt databasens kontaktperson, Linnea Damslund: iddams@rkkp.dk eller hospitalets RKKP-kontaktperson, hvis du har spørgsmål.