Oplysninger om angst og depression kan fortsat indberettes via Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS), indtil de enkelte aktører er klar til at bruge de nationalt udviklede PRO-skemaer for hjerterehabilitering, i de dertil indrettede regionale og kommunale systemer.
I de nationalt udviklede PRO-skemaer indsamles World Health Organization-five Well-Being Index (WHO-5), Angst Symptom Spørgeskemaet-2 (ASS-2) og Major Depression Inventory-2 (MDI-2).
I overgangsperioden, indtil alle har implementeret de nye skemaer, er det muligt at indberette enten HADS eller WHO-5/MDI-2/ASS-2 til Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD). Begge dele kan bruges i overgangsperioden til at beregne indikatorer.
Hvordan indberetter hospitaler i overgangsperioden:
- HADS kan fortsat indberettes via eksisterende SKS-koder, som indberettes til Landspatientregistret (LPR).
- Hvis nationale PRO-skemaer tages i brug, kan WHO-5/MDI-2/ASS-2 også indberettes via SKS-koder
Der skal indberettes SKS-koder, indtil afdelingen har implementeret nationale PRO-skema i klinikken i de regionale PRO-systemer, og den enkelte region er certificeret til at aflevere data via den nationale PRO-infrastruktur (KIH). Herefter kan PRO-data automatisk hentes af RKKP til databasen.
Med hensyn til certificering kan den regionale PRO-tovholder kontaktes for dialog om tidsperspektivet.
Hvordan indberetter kommunerne i overgangsperioden:
- Hvis HADS benyttes, indberettes i HjerteKom
- Hvis WHO-5/MDI-2/ASS-2 indsamles via K-PRO er der to muligheder
- Bibeholde HADS indsamling og indberette i HjerteKom
- Omregne WHO-5/MDI-2/ASS-2 til HADS-scorer, som kan indberettes i HjerteKom. Der kan anvendes en omregningstabel til dette, som kan tilgås her.
Det forventes at det bliver muligt at aflevere data fra K-PRO til DHRD via den nationale PRO-infrastruktur (KIH) fra slutningen af 2. kvartal 2024.
På https://who5-hads.dk/ under "baggrund og metode" findes beskrivelser af de tabeller, som ligger til grund for beregningerne.
Se de seneste opdaterede datadefinitioner her.
Kontakt databasens kontaktperson, Anne Nakano, annjes@rkkp.dk, eller hospitalets RKKP-kontaktperson, hvis du har spørgsmål.