Dansk Nationale Skizofrenidatabase er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, som skal monitorere og udvikle kvaliteten af behandlingen og pleje til patienter, som er indlagt eller har ambulant forløb i hospitalspsykiatrien i Danmark.
Om databasen
Baggrund
Den Nationale Skizofrenidatabase blev etableret i 2003. Der indberettes ca. 15.000 patientforløb årligt.
Databasen opsamler data i 8 indikatorgrupper med i alt 19 indikatorer for hhv. indlagte og ambulante patienter med skizofreni. Indikatorerne fokuserer på udredning og opfølgning, samt på behandling og bivirkninger til den medicinske behandling. Data indberettes via de patientadministrative systemer til Landspatientregisteret og samkøres med data fra CPR-registeret, Laboratorieregistret samt Receptdatabasen.