Styregruppen har systematisk gennemgået databasens indikatorsæt og fastsat ambitiøse udviklingsmål for databasens kvalitetsindikatorer.

Styregruppen for DANARREST - Hjertestop på Hospital har systematisk gennemgået databasens indikatorsæt og fastsat ambitiøse udviklingsmål for databasens kvalitetsindikatorer. Dette i forbindelse med, at ’Udviklingsmål’ erstatter det tidligere anvendte begreb ’Standarder’ i RKKP. De fastsatte udviklingsmål, samt baggrund og rationale for fastsættelsen, kan læses i Notat om Udviklingsmål i DANARREST.

I forbindelse med gennemgangen af indikatorsættet og fastsættelse af ambitiøse udviklingsmål, er det desuden besluttet, at indikator 3 overgår til at være en supplerende opgørelse fra Årsrapport 2024.

”Andel af patienter, hvor tid fra erkendelsen af hjertestop til start af hjertelungeredning var ≤ 1 minut” udgår som kvalitetsindikator, da der gennem flere år er observeret høj kvalitet uden betydelig variation. Tidlig opstart af hjertelungeredning er dog essentielt for behandlingskvaliteten og resultatet efter hjertestop på hospital, og opgørelsen fastholdes derfor som en supplerende opgørelse. Ændringen relateret til indikator 3 er ligeledes beskrevet i Notat om Udviklingsmål i DANARREST.

Kontakt databasens kontaktperson Anette Weis anewei@rkkp.dk, eller hospitalets RKKP-kontaktperson, hvis du har spørgsmål.